Rækkefølgen af udbetalinger i nedsparingen

To husstande med samme formue og samme forbrug kan ende med vidt forskellige beløb efter skat — alene fordi de bruger deres midler i forskellig rækkefølge. Rækkefølgen afgør, hvilke skattetrapper udbetalingerne rammer, og hvor hårdt folkepensionens tillæg aftrappes.

Hvorfor rækkefølgen ændrer det månedlige beløb

Hver kilde har sin egen skat: pensionsudbetalinger er personlig indkomst, aktiedepoter beskattes som aktieindkomst ved salg, aktiesparekontoen løbende med 17 %, og aldersopsparingen er skattefri. Skatterne er progressive — trapper med bundfradrag og grænser — så det samlede skattetryk afhænger af, hvor meget der trækkes fra hvilken kilde i hvilket år. Samme sum, anden fordeling, anden skat.

Trapperne, der styrer det

• Personlig indkomst (rate, livrente, ATP, folkepension): personfradrag 54.100 kr., derefter bund- og kommuneskat; mellemskat over 641.200 kr., topskat over 777.900 kr. (2026).
• Aktieindkomst (frie depoter, ved salg): 27 % op til 79.400 kr. om året, 42 % over (2026).
• Kapitalindkomst (renter, obligationer): beskattes efter egne regler med et ekstra bundfradrag på 55.000 kr., før topsatsen rammer.
• Løbende i baggrunden: PAL-skat på 15,3 % af pensionsafkast og 17 % lagerskat på aktiesparekontoen — se guiden om PAL-skat og ASK.

Modregningseffekten

Fra folkepensionsalderen kommer en ekstra "skat": pensionsudbetalinger ud over et fradrag aftrapper folkepensionens pensionstillæg med 30,9 % for enlige og 16 % for par (2026). En rate-krone i de år koster altså både indkomstskat og tabt tillæg — mens en krone fra aldersopsparing eller frie midler ikke rører tillægget på samme måde. Detaljerne står i guiden om folkepension og modregning.

Tommelfingerregler — og hvorfor de ikke altid holder

"Brug de frie midler først", "tøm ratepensionen før folkepensionen", "gem aldersopsparingen til sidst" — hver regel er rigtig i nogle situationer og dyr i andre. Fylder du fx ikke personfradraget og de lave trin i årene før folkepensionen, spilder du billig skattekapacitet; trækker du for hårdt på ratepensionen senere, betaler du modregning oveni. Det rigtige svar afhænger af beløbene, aldrene og hele husstanden — det er et regnestykke, ikke en huskeregel.

Et eksempel på mekanikken

Tænkt eksempel: En husstand stopper tre år før folkepensionsalderen. Lægger de ratepensionens start ved folkepensionsalderen, står broårene alene på frie midler (aktieskat), og raterne lander senere oven i folkepensionen — med modregning. Starter raterne i stedet i broårene, fyldes personfradrag og bundskat, mens tillægget endnu ikke er i spil — og de frie midler kan i stedet glide ud over flere år under aktieindkomstens 27 %-grænse. Samme formue, to forløb, mærkbart forskelligt månedligt beløb.

Sådan regner NestEgg

NestEggs optimizer prøver pensionernes starter og længder af hen over hele planen og finder det højeste månedlige beløb efter skat, der holder hele vejen — med trapper, PAL, ASK og modregning regnet måned for måned. Den flytter aldrig et valg, I selv har låst: jeres beslutninger står, optimizeren udfylder resten.